Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om måling af mindre skibe I medfør af lov nr. 364 af 22. december 1954 om måling af skibe bestemmes herved følgende: § 1 Stk. 1. Fartøjer, der som følge af deres ringe størrelse er fritaget for den i lovens § 1 omhandlede målingspligt, jfr. § 1 i bekendtgørelse nr. 375 af 22. december 1954 om skibes måling, kan på ejerens begæring måles, og måling vil da være at foretage i overensstemmelse med det som bilag 1 til nærværende bekendtgørelse optagne reglement for måling af åbne fartøjer. Stk. 2. Efter samme reglement måles endvidere sådanne målingspligtige fartøjer, der ikke er forsynet med gennemgående dæk, herunder fartøjer med cockpit, der ikke er selvlænsende. Stk. 3. Til bevidnelse af den foretagne måling udfærdiges et målebrev i overensstemmelse med den i bilag 2 angivne formular. § 2 For udfærdigelse af målebrev efter en i henhold til fornævnte reglement foretaget måling erlægges afgift som i bekendtgørelse nr. 380 af 29. december 1954 om afgifter for måling af skibe foreskrevet. 3. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1955. Ministeriet for handel, industri og søfart, den 28. marts 1955. J. O. Krag. / J. Christiansen. Bilag 1. Reglement for måling af åbne fartøjer. § 1 Som åbent fartøj betragtes ethvert fartøj, der ikke er forsynet med et gennemgående dæk, herunder fartøjer med cockpit, der ikke er selvlænsende. § 2 Måling og beregning af bruttotonnagen foretages efter den fuldstændige metode eller den ufuldstændige metode, som nærmere i de efterfølgende paragraffer beskrevet. Anvendelsen af den ufuldstændige metode er begrænset til de tilfælde, hvor måling efter den fuldstændige metode på grund af fartøjets indretning med skodder m.v. ikke er praktisk gennemførlig, samt til fartøjer med en bruttotonnage på 10 tons eller derunder, forsåvidt ejeren ikke begærer det målt efter den fuldstændige metode. Ved måling anvendes engelske fod (feet). I. Den fuldstændige metode. § 3 Beregningslængden er afstanden mellem de punkter, hvor skandækkets inderside for og agter skærer garneringens inderside eller, såfremt der ikke findes garnering, flugten af spanternes inderkanter. Beregningslængden deles i 4 lige store dele for fastsættelse af tværsnittenes plads. § 4 Beregningsdybden på de respektive tværsnits pladser måles fra overkant af garnering - i skibe med dam fra bundstokkenes overkant - til skandækkets underside eller til dettes flugt i midten, eventuelt med fradrag af 1/3 af bjælkebugt. De udfundne dybder deles i 4 lige store dele, hvorefter bredderne måles på de respektive pladser, og tværsnitsarealer og kubikindhold udregnes efter Simpsons formel. § 5 Det i henhold til § 4 udfundne kubikindhold omsættes til registertons og udgør tonnagen af det rum i fartøjet, som ligger under skandækket eller dettes flugt. § 6 Til tonnagen af dette rum lægges tonnagen af lukkede rum over skandækket eller dettes flugt med fradrag af den part ef eventuelle klosetrum, der ligger over skandækket eller dettes flugt. Det herefter fremkomne resultat betegnes som fartøjets BRUTTO REGISTER TONNAGE. § 7 Fartøjets NETTO REGISTER TONNAGE findes herefter ved i bruttotonnagen at gøre fradrag for: 1) opholdsrum for forhyret mandskab. 2) sejlkøjer i fartøjer uden fremdrivningsmaskineri, dog begrænset til 4 pct. af brutto register tonnagen. 3) den del af eventuelt klosetrum, der ligger under skandækket eller dettes flugt. 4) det rum, der optages af fremdrivningsmaskineriet og brændstoftanke. § 8 Kendingsmål fastsættes på følgende måde: LÆNGDEN måles fra forkant af forstævn til agterkant af agterstævn. BREDDEN måles mellem yderfladerne af yderklædningen. DYBDEN måles midtskibs fra skandækkets underkant eller dettes flugt i midten på 1/2 længde til overkant af garnering eller bundstokke, jfr. § 4. II. Den ufuldstændige metode. § 9 Kendingsmål fastsættes på følgende måde: LÆNGDEN måles mellem stævnenes inderkanter - i hækbyggede både fra inderkant af forstævnen til inderkant af agterspejlet - ved skandækkets overkant eller dettes flugt for eller agter. BREDDEN måles på midten af ovennævnte længde tæt under skandækket mellem indtømmerne. DYBDEN måles på samme sted fra en ret linie trukket tværs over skandækkets overkanter i midten lodret ned til yderklædningen i bunden. § 10 De i § 9 anførte 3 mål multipliceres med hverandre, og det fremkomne produkt divideret med 175 udgør tonnagen i registertons af det rum i fartøjet, som ligger under skandækket respektive dækket eller dettes flugt. For beregning af bruttotonnagen og nettotonnagen forholdes som i §§ 6 og 7. III. Fælles bestemmelser. § 11 Nettotonnagen i tons, med decimaler, indhugges i et på fartøjet synligt sted. § 12 Målebreve for ikke-registreringspligtige fartøjer, der er målt i overensstemmelse med de i nærværende reglement indeholdte forskrifter, udfærdiges af skibsinspektoraterne for henholdsvis Sjælland, Fyn og Jylland og udleveres af toldvæsenet, i København af skibstilsynet. Målebreve for registreringspligtige fartøjer udfærdiges af Direktoratet for Statens Skibstilsyn og udleveres af toldkamrene, i København dog fra direktoratet. Målebrevene kan alene udleveres mod betaling af de i handelsministeriets bekendtgørelse af 29. december 1954 foreskrevne afgifter for måling af skibe samt den foreskrevne stempelafgift. Bilag 2. [Billede i originalkilden]