Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om regnskabspligt for visse ejere og brugere af landbrugsejendomme, skovejendomme, gartnerier, frugtplantager og planteskoler. I henhold til § 3 i lov nr. 392 af 12. juli 1946 om selvangivelse af indkomst og formue, om foranstaltninger til kontrol med selvangivelsen og om straffen for skattesvig m.v. har finansministeren fastsat, at der i det nedenfor anførte omfang indføres regnskabspligt for land- og skovbrug samt gartnerier, frugtplantager og planteskoler, således at de, der omfattes af regnskabspligten, fra og med den regnskabsperiode, der begynder 1. juni 1954 eller senere, skal være pligtige til at føre et regnskab, der opfylder de mindstekrav, der fastsættes af ligningsrådet, samt til herefter inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse til ligningsmyndigheden at indsende et på grundlag af dette regnskabsmateriale udarbejdet driftsregnskab med dertil hørende statusopgørelse, første gang for det skatteår, for hvilket den nævnte regnskabsperiode skal lægges til grund for skatteansættelsen. Regnskabspligten omfatter ejere af a) landbrugsejendomme, for hvilke grundbeløbet ved udmålingen af grundværdistigningen i henhold til §§ 3 og 5 i lov om grundstigningsskyld nr. 265 af 27. maj 1950 udgør 40.000 kr. eller derover, b) gartneriejendomme, frugtplantager og planteskoler, for hvilke enten grundbeløbet udgør 40.000 kr. eller derover, eller vurderingssummen til ejendomsskyld udgør 70.000 kr. eller derover, c) alle selvstændigt vurderede skovejendomme samt skove, der er vurderet sammen med en af de under a) eller b) nævnte ejendomme, når grundbeløbet, henholdsvis grundbeløbet eller vurderingssummen til ejendomsskyld, for ejendommen udgør de under a) eller b) nævnte beløb, idet regnskabspligten da omfatter den samlede ejendom. Hvor en ejendom dels drives som landbrug, dels som gartneri, frugtplantage eller planteskole, er den benyttelse, der må anses for hovedformålet for driften af ejendommen, afgørende for regnskabspligten. Er ejendommen bortforpagtet, påhviler regnskabspligten brugeren. Den, der er ejer eller bruger af flere af de under a) eller b) nævnte ejendomme, er regnskabspligtig, såfremt ejendommenes grundbeløb, henholdsvis grundbeløb eller vurderingssummer til ejendomsskyld, sammenlagt overstiger de under a) eller b) nævnte beløb. Hvor ejeren af en af de under a) eller b) nævnte ejendomme har bortforpagtet en ikke selvstændig vurderet del af ejendommen, afhænger ejerens og forpagterens regnskabspligt af, hvor stor en del af grundbeløbet, henholdsvis grundbeløbet eller vurderingssummen til ejendomsskyld, for ejendommen, der må anses at falde på hver af de to dele af ejendommen. Hvor en ejendom, der efter foranstående omfattes af regnskabspligten, er i sameje, er samtlige parthavere hver for sig ansvarlige for, at regnskabet føres, og pligtige til at indsende driftsregnskab med dertil hørende statusopgørelse til ligningsmyndigheden. Der vil fra statens ligningsdirektorat fremkomme nærmere meddelelse om de mindstekrav, der må stilles til regnskabet, samt om affattelsen af driftsregnskab og status ved regnskabsperiodens udløb. Såfremt en skattepligtig, der i henhold til foranstående er pligtig at indsende driftsregnskab med tilhørende statusopgørelse til ligningsmyndigheden, undlader at indsende dette rettidigt, betragtes hans selvangivelse af indkomsten som ugyldig med alle deraf følgende virkninger for ansættelsen og retten til påklage af denne, jfr. § 3, stk. 2, i fornævnte lov af 12. juli 1946. Eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvem der omfattes af den foran omhandlede regnskabspligt, forelægges skattedepartementet. Finansministeriet, den 14. januar 1954. Kampmann.