Bekendtgørelse nr. 203 · 1950

Historisk

Bekendtgørelse om indretning og anlæggelse af skydebaner og feltskydningsterræner.

Bekendtgørelse om indretning og anlæggelse af skydebaner og feltskydningsterræner.

Dokumentdato: 20. maj 1950Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Enhver skydebane - også fugleskydebane - skal, forinden den tages i brug, godkendes af politiet. Dette gælder såvel åbne baner som baner under tag (f.eks. i restaurationer og forsamlingshuse). For baner, der udelukkende og kun få gange årlig benyttes til fugleskydninger, kan politiet i samråd med den skydebanesagkyndige lempe de i § 3 omhandlede sikkerhedskrav i sådant omfang, som skønnes forsvarligt. Politiets godkendelse kræves ikke med hensyn til skydebaner, der udelukkende er bestemt til skydning med haglgeværer og luftbøsser.

§ 2§-link ↗

Enhver, der ønsker at indrette en skydebane, skal derom rette skriftlig henvendelse til politiet på det sted, hvor banen agtes anlagt. Andragenet skal indeholde nærmere oplysning om skydebanens beliggenhed, om hvem der er ejer af ejendommen, hvorpå skydebanen agtes anlagt, samt om af hvem og til hvilken art af skydning, herunder navnlig med hvilke våben og med hvilken ammunition, skydebanen skal benyttes. Andragendet skal være bilagt med en plan over skydebanen, hvoraf dennes indretning nærmere fremgår, samt være ledsaget af tilstrækkelige oplysninger om skydebanens omgivelser og om de sikkerhedsforanstaltninger, der tænkes truffet for at afværge fare ved benyttelse af skydebanen.

§ 3§-link ↗

Politiet og den skydebanesagkyndige, jfr. § 7, undersøger om skydebanens indretning med de foreslåede sikkerhedsforanstaltninger opfylder de krav, der må stilles af hensyn til almensikkerheden. Ved skønnet herover er de af Overbestyrelsen for de danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger i samarbejde med hærens skydeskole for håndvåben udarbejdede sikkerhedsbestemmelser for skydning i fredstid med håndvåben vejledende. I tvivlstilfælde bør der indhentes erklæring fra en af de af Overbestyrelsen ansatte skydeinspektører, jfr. § 7.

§ 4§-link ↗

Såfremt banen godkendes, må den dog ikke tages i brug, forinden politiet eller den sagkyndige ved en besigtigelse på stedet har konstateret, at banen er indrettet i nøje overensstemmelse med planen og med de for godkendelsen eventuelt stillede betingelser, hvorom der skal findes opslag på iøjnefaldende steder på banen. Under skydning skal der altid være en for skydningen ansvarlig leder til stede.

§ 5§-link ↗

Enhver godkendt skydebane skal mindst een gang årlig - for åbne baners vedkommende inden skydesæsonens begyndelse - underkastes eftersyn af politiet, der undersøger, om skydebanen vedblivende opfylder de for godkendelsen stillede fordringer. I tvivlstilfælde bør politiet indhente erklæring fra den skydebanesagkyndige.

§ 6§-link ↗

Forinden en nyoprettet skydebane tages i brug, samt ved de årlige eftersyn skal det godtgøres overfor politiet, at der er tegnet en forsikring på mindst 30 000 kr. til dækning af ethvert erstatningskrav, som kan gøres gældende for skade ved skydning på banen. Endvidere må der være tegnet en ulykkesforsikring for markører, der for så vidt angår markører, der ikke omfattes af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. april 1949 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, bestemmer, at erstatning skal ydes i overensstemmelse med denne lov, og at parterne er underkastet afgørelse af direktoratet for ulykkesforsikringen, jfr. lovbekendtgørelsens § 12.

§ 7§-link ↗

Til at bistå politiet ved undersøgelserne i anledning af skydebaners godkendelse og ved tilsynet med banerne autoriserer justitsministeriet efter indstilling fra Overbestyrelsen for de danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger og forhandling med krigsministeriet et antal skydebanesagkyndige, hvoraf 2 er skydeinspektører henholdsvis øst og vest for Storebælt. Sagkyndige til medvirken ved godkendelse af skydebaner på indtil 50 m, hvor der kun skydes med salonammunition (kal. 6 mm eller mindre), kan dog også indstilles af Dansk Skytteunion. De af justitsministeriet tidligere i medfør af bekendtgørelse nr. 23 af 1. februar 1937 meddelte autorisationer som sagkyndig for alle arter af skydebaner giver fremtidig kun ret til medvirken ved godkendelse af de i stk. 1, sidste pkt. nævnte baner.

§ 8§-link ↗

Ethvert feltskydningsterræn skal, forinden det tages i brug, godkendes af politiet. De foranstående bestemmelser i §§ 2-6 finder herved tilsvarende anvendelse, idet dog den sagkyndige undersøgelse af terrænet finder sted ved den pågældende skydeinspektør.

§ 9§-link ↗

Udgifter foranlediget ved undersøgelser i anledning af godkendelse skydebaner og feltskydningsterræner og ved tilsynet med disse afholdes af vedkommende ejer eller bruger.

§ 10§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år. Ansvaret for overholdelsen af de for en skydebane eller et feltskydningsterræns benyttelse foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger samt for den behørige vedligeholdelse af banens eller terrænets sikkerhedsindretninger påhviler foruden ejeren den eller dem, der lader afholde skydning på banen eller terrænet.

§ 11§-link ↗

Som følge af § 8 i lov nr. 398 af 12. juli 1948 kommer nærværende bekendtgørelse ikke til anvendelse på militære myndigheder, idet militærets benyttelse såvel af egne som af andre baner falder udenfor bekendtgørelsens område. Anvendes militære skydebaner af private foreninger, fastsættes sikkerhedsbestemmelserne af de militære myndigheder. Ansvaret for skydningens forsvarlige udførelse påhviler derimod den pågældende forening, ligesom denne er underkastet de i § 6 angivne forsikringsbestemmelser.

§ 12§-link ↗

Denne bekendtgørelse træder i stedet for bekendtgørelse nr. 23 af 1. februar 1937. Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.