Bekendtgørelse nr. 338 · 1949

Historisk

Bekendtgørelse om hovedoverenskomst angående telekommunikationskorrespondancen mellem de fem nordiske lande.

Bekendtgørelse om hovedoverenskomst angående telekommunikationskorrespondancen mellem de fem nordiske lande.

Dokumentdato: 19. jul. 1949Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om hovedoverenskomst angående telekommunikationskorrespondancen mellem de fem nordiske lande. Den 23. juli-28. november 1946 er der mellem telegrafstyrelserne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet en hovedoverenskomst angående telekommunikationskorrespondancen mellem de fem nordiske lande. Endvidere er der som tillæg til ovennævnte hovedoverenskomst afsluttet følgende tillægsoverenskomster: Tillæg nr. 1, overenskomst af 22. september-2. oktober 1948 mellem Danmark, Finland og Sverige angående telekommunikationskorrespondancen mellem Danmark og Finland, Tillæg nr. 2, overenskomst af 23. marts-3. maj 1948 mellem Danmark og Norge angående telekommunikationskorrespondancen mellem Danmark og Norge, Tillæg nr. 3, overenskomst af 19. juni-4. juli 1946 mellem Danmark og Sverige angående telekommunikationskorrespondancen mellem Danmark og Sverige. Tillæg nr. 7 til fællesoverenskomst af 15. december 1936-13. januar 1937, overenskomst af 24. juli-20. juni 1937 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige angående telefonkorrespondancen mellem Island og Danmark og via Danmark med Finland, Norge og Sverige er fremdeles gældende som tillæg nr. 7 til ovennævnte hovedoverenskomst. Hovedoverenskomsten og tillæg nr. 3 er trådt i kraft den 1. juli 1946 og tillæggene nr. 1 og 2 den 1. april 1948. Oplysninger om overenskomsterne kan fås ved henvendelse til generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet. Hermed ophæves bekendtgørelse af 11. oktober 1937 angående overenskomster om telekommunikationskorrespondancen mellem de fem nordiske lande. Hvilket herved bringes til almindeligt kundskab. Ministeriet for offentlige arbejder, den 19. juli 1949. Carl Petersen. /M.A. Marcussen, fg.