Bekendtgørelse nr. 220 · 1942

Gældende

Bekendtgørelse om Fredning af Dyrelivet paa Ølene i Østermarie Kommune paa Bornholm.

Bekendtgørelse om Fredning af Dyrelivet paa Ølene i Østermarie Kommune paa Bornholm.

Dokumentdato: 19. maj 1942Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om Fredning af Dyrelivet paa Ølene i Østermarie Kommune paa Bornholm. Efter indstilling fra Reservatraadet fastsætter Ministeriet for Landbrug og Fiskeri herved i Henhold til § 7 i Lov Nr. 94 af 7. April 1936 om Reservater for Pattedyr og Fugle følgende Bestemmelser angaaende Fredning af Dyrelivet paa Ølene i Østermarie Kommune paa Bornholm. Grænserne for det fredede Areal er afmærket i Marken med Skilte, der bærer Paaskriften: »Statsreservat. Al Jagt samt Indsamling af Fugleæg er forbudt«. Arealet afgrænses saaledes: Mod Syd af Skellet mellem Østermarie Kommune og Pedersker Sogneplantage, mod Øst fra Skellet mellem Pedersker og Povlsker Sogneplantager og nordpaa af Kommunevejen Pedersker - Østermarie, mod Vest fra Skellet mellem Pedersker og Aaker Sogneplantager og nordpaa af Forlængelsen af den i nævnte Skel løbende Kommunevej og mod Nord af de nordlige Skel af følgende Matr. Nr.: 211 bz, 211 bxx, 211 dv, 211 eu og 211 bd, alt af Østermarie Sogn. Det forbydes alle og enhver uden Reservatraadets Tilladelse at udøve Jagt eller paa anden Maade ombringe eller indfange Vildt eller indsamle Fugleæg paa det fredede Omraade, ligesom Færdsel med Skydevaaben eller Hund samme Sted er forbudt udenfor Veje og Stier, der er aabne for almindelig Færdsel. Paa den Del af det fredede Omraade, som tilhører Staten. er al Færdsel uden Reservatraadets Tilladelse forbudt. Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelse straffes i Overensstemmelse med § 20 i Lov om Reservater for Pattedyr og Fugle med Bøder, for saa vidt der ikke i Henhold til den øvrige Lovgivning er forskyldt større Straf. Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft. Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, den 19. Maj 1942. P. M. V. J. Wilcke. /Regnar Pedersen. Fm.