Bekendtgørelse nr. 304 · 1938

Historisk

Bekendtgørelse angaaende Benyttelse af og Handel med Mælkeflasker m.v.

Bekendtgørelse angaaende Benyttelse af og Handel med Mælkeflasker m.v.

Dokumentdato: 4. okt. 1938Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Mælkeflasker, Mælketransportspande og Mælketransportkasser, der paa tydelig og iøjnefaldende Maade er mærket med Ordene »Mælk-Fløde« som i 2det Stykke angivet, maa alene benyttes til Opbevaring og Transport af Mælk, Fløde og andre Mejeriprodukter. Det i 1ste Stykke omhandlede Mærke skal for Flaskernes Vedkommende være indstøbt i Flaskens Bund eller indstøbt eller indblæst i Flaskens Yderside. For Spandenes og Kassernes Vedkommende skal Mærket være indsvejset eller indstemplet i disse Yderside.

§ 2§-link ↗

Køb og Salg af Mælkeflasker, Mælketransportspande og Mælketransportkasser, der er mærket som i § 1 angivet, maa kun finde Sted, naar de indeholder Mælk, Fløde eller andre Mejeriprodukter. Tilladt er dog det direkte Salg fra Fabrikanter og Importører af de nævnte Emballagegenstande, samt Salg fra de paagældendes Forhandlere til Virksomheder, der behandler Mælk, Fløde og andre Mejeriprodukter, og Handel mellem saadanne Næringsdrivende indbyrdes. Endvidere er Virksomheder, der behandler Mælk, Fløde og andre Mejeriprodukter, samt Handlende, der forhandler saadanne Varer, berettiget til at aftage de paagældende Emballagegenstande fra deres Kunder i et Omfang, der svarer til vedkommendes Omsætning af Mælk, Fløde og andre Mejeriprodukter.

§ 3§-link ↗

Forsætlig Tilintetgørelse, Beskadeligelse eller Forringelse af Flasker, Transportspande og Kasser, der er mærket som i § 1 angivet, saavel som Fjernelse eller Forvanskning af det paagældende Mærke er forbudt.

§ 4§-link ↗

For Overtrædelse af Bestemmelserne i §§ 1-3 kan Forfølgning begæres af de i § 17 i Lov om uretmæssig Konkurrence og Varebetegnelse, jfr. Lovbekendtgørelse Nr. 80 af 31. Marts 1937, omhandlede Foreninger eller Sammenslutninger. Overtrædelse af de i denne Bekendtgørelse givne Forskrifter straffes, for saa vidt ikke højere Straf i Medfør af andre Bestemmelser derved er forskyldt, med Bøde eller under skærpende Omstændigheder med Hæfte i indtil 6 Maaneder. Bestemmelserne i Lov om uretmæssig Konkurrence og Varebetegnelse § 17, 1ste Stykke, 3die og 4de Pkt., samt 3die - 6te Stykke, finder tilsvarende Anvendelse paa de i denne Bekendtgørelse omhandlede Forhold. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, den 4. Oktober 1938. Johs. Kjærbøl. H. Lage.