Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Brug af Halsbaand ved Dressur af Hunde. I Medfør af § 6 i Lov Nr. 152 af 17. Maj 1916 om Værn for Dyr fastsættes herved følgende Bestemmelser angaaende Brug af Halsbaand ved Dressur af Hunde: § 1. Ved Dressur af Hunde maa kun benyttes almindelige Halsbaand eller Halsbaand, som paa Indersiden er forsynet med stumpe Metalombøjninger eller Tappe, der ikke maa have større Længde end 8 mm. Brugen af Halsbaand, herunder de saakaldte Koralhalsbaand, der paa den indvendige Side er forsynet med skarpe eller spidse Pigge, er forbudt. § 2. Overtrædelse af Bestemmelserne i nærværende Bekendtgørelse straffes som Overtrædelse af Politivedtægt med Bøder, forsaavidt ikke højere Straf er forskyldt, jfr. Straffelovens § 196 om Straffen for Dyrplageri. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Justitsministeriet, den 9 juli 1938. Steincke. /Olafsson.