Bekendtgørelse nr. 361 · 1938

Gældende

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af Ritual for kirkelig Velsignelse af et borgerlig stiftet Ægteskab.

Bekendtgørelse angaaende Autorisation af Ritual for kirkelig Velsignelse af et borgerlig stiftet Ægteskab.

Dokumentdato: 21. nov. 1938Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Kildens dokumenttekst vises uden sikker opdeling i paragraffer. Præcise paragrafopslag er derfor ikke tilgængelige for denne version. Billeder, bilag og tabellayout kan kræve opslag i originalen. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

‌ Efter derom af Kirkeministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling har det ved allerhøjeste Resolution af 9. November 1938 behaget Hans Majestæt Kongen at autorisere nedenanførte af Rigets Biskopper udarbejdede Ritual for kirkelig Velsignelse af et borgerlig stiftet Ægteskab: Ritual for kirkelig Velsignelse af et borgerlig stiftet Ægteskab. Naar Ægtefolk, hvis Ægteskab er indgaaet for den borgerlige Myndighed, henvender sig til Præsten med Anmodning om kirkelig Velsignelse af Ægteskabet, foregaar denne Handling i Kirken ved Alteret. Præsten holder først en Tale, under hvilken han stadig maa erindre sig, at de paagældende allerede er rette Ægtefolk. Efter Talen siger Præsten: Saa spørger jeg eder, N. N. og Hustru N. N., født N·: Ønsker I Kirkens Velsignelse over eders Ægteskab, og er det eders Forsæt som kristne Ægtefolk i gode og onde Dage at leve med Gud? Ja. Ja. Giv saa hinanden Haand. (Under Haandspaalæggelse paa Ægteparrets Hænder): Saa velsigner jeg eders Ægteskab i Faderens, Sønnens og Helligaandens Navn. Amen. Og da al Guds Skabning er god og helliges ved Guds Ord og Bøn, saa hør nu først Skriftens Ord: Saaledes læser vi i 1. Mosebog: »Det er ikke godt for Mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en Medhjælp, som passer til ham.« I Ordsprogenes Bog hedder det: »Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra Herren.« Vor Herre Jesus Kristus siger: »Jeg giver eder en ny Befaling, at I skal elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skal ogsaa I elske hverandre. Derpaa skal alle kende, at I er mine Disciple, om I har indbyrdes Kærlighed.« Og Apostlen Paulus skriver: »Bær hverandres Byrder og opfyld saaledes Kristi Lov.« »Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse.« »Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i Vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse. Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.« Og lade os dernæst bede. (Haandspaalæggelse, medens Ægteparret knæler): Kære himmelske Fader! Giv disse Ægtefolk Naade, Lykke og Velsignelse baade til Sjæl og Legeme! Giv dem at elske hinanden med trofast Kærlighed og at tjene dig oprigtigt i alle Ting, saa at de maa leve som dine kære Børn og engang samles hos dig i de evige Boliger. Hør os i Jesu Navn: Vor Fader, du som er i Himlene. Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; ske din Vilje, som i Himmelen, saaledes ogsaa paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlader vore Skyldnere; og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen. Fred være med eder. Amen. Dersom Præsten ikke bruger nogen Kollekt efter Velsignelseshandlingen, lyser han Herrens Velsignelse over Ægteparret i Stedet for at sige: Fred være med eder! Kollekt. Lad os alle bede: Vi takker dig, kære himmelske Fader, fordi du har indstiftet Ægteskabet, og vi beder dig, at du vil bevare denne din Ordning og Velsignelse urokket ogsaa iblandt os. Giv alle kristne Ægtefolk ved din Helligaand, at de maa hjælpe hinanden at holde fast ved din frelsende Naade. Gør dem glade i Haabet, taalmodige i Trængselen og vedholdende i Bønnen, og styrk dem til at være levende Lemmer af din hellige Menighed, saa at de engang med den kan samles hos dig i dit Rige. Amen. Herren være med eder! Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit Ansigt lyse over dig og være dig naadig. Herren løfte sit Aasyn paa dig og give dig Fred. Amen. Hvilket herved kundgøres for alle vedkommende til Efterretning og Iagttagelse.