Bekendtgørelse nr. 19 · 1936

Historisk

Bekendtgørelse om Anmeldelse til Forsikringsraadet af de i Lov Nr. 183 om Tilsyn med Pensionskasser af 11. Maj 1935 omhandlede Pensionskasser samt om Aflæggelse af disses Aarsregnskaber m.v.

Bekendtgørelse om Anmeldelse til Forsikringsraadet af de i Lov Nr. 183 om Tilsyn med Pensionskasser af 11. Maj 1935 omhandlede Pensionskasser samt om Aflæggelse af disses Aarsregnskaber m.v.

Dokumentdato: 23. jan. 1936Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Billeder gengives kun i originalkilden. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om Anmeldelse til Forsikringsraadet af de i Lov Nr. 183 om Tilsyn med Pensionskasser af 11. Maj 1935 omhandlede Pensionskasser samt om Aflæggelse af disses Aarsregnskaber m.v. I Medfør af den Ministeren for Handel, Industri og Søfart ved Lov Nr. 183 om Tilsyn med Pensionskasser af 11. Maj 1935 §§ 7 og 12 givne Bemyndigelse fastsættes herved følgende: § 1 Pensionskasser, der stiftes efter 1. Januar 1936, skal indgive Anmeldelse om Stiftelsen inden 3 maaneder ved Benyttelse af det som Bilag 1 til denne Bekendtgørelse optrykte Skema. Tilsvarende Anmeldelse skal inden 1. Januar 1937 indgives af de ved Pensionskasselovens Ikrafttræden 1. Januar 1936 bestaaende Pensionskasser, der ikke er under Likvidation eller Konkursbehandling. Sker der Ændringer i noget Forhold, hvorom der tidligere er sket Anmeldelse, skal der inden 1 Maaned efter Ændringernes Vedtagelse ske Anmeldelse herom ved Benyttelse af det som Bilag 2 til denne Bekendtgørelse optrykte Skema. Alle Anmeldelser indsendes til Forsikringsraadet i 2 Eksemplarer. Anmeldelsesblanketter udleveres paa Forsikringsraadets Kontor. § 2 Den i § 1, 1. Stk., foreskrevne Anmeldelse om Stiftelse af en Pensionskasse skal ved indsendelsen til Forsikringsraadet være ledsaget af Kassens Vedtægter og Oplysning om Kassens økonomiske og tekniske Grundlag. For de den 1. Januar 1936 bestaaende Pensionskasser, jfr. § 1, 2. Stk., skal Anmeldelsen endvidere være ledsaget af: 1) Regnskab for det sidst forløbne Regnskabsaar, 2) Specifikation over Kassens Værdipapirer med Angivelse af de Kurser, til hvilke de er opført, 3) Beretning om Kassens Virksomhed i det forløbne Aar, 4) Pensionskassens Status, opgjort af en af Forsikringsraadet dertil godkendt Aktuar, 5) Redegørelse for, hvorledes de til Fyldestgørelse af Kassens Forpligtelser skete Henlæggelser er beregnet, og for, i hvilket Omfang Værdipapirer og Bank- eller Sparekassebeholdninger er til Pensionskassens frie Raadighed. Alle Eksemplarer af Anmeldelser og Bilag skal være underskrevet af Pensionskassens Bestyrelse. § 3 Beslutning om Opløsning af en Pensionskasse skal inden 8 Dage anmeldes til Forsikringsraadet. Den i Anledning af Opløsningen udarbejdede Delingsplan vil være at godkende af Forsikringsraadet, forinden den kan bringes til Udførelse. § 4 Enhver Pensionskasse skal senest 6 maaneder efter Regnskabsaarets Udløb til Forsikringsraadet indsende Driftsregnskab og Status i den paa vedføjede Bilag 3, Formular I-III angivne Fællesform, forsynet med Underskrift af Kassens Bestyrelse og ledsaget af de i Formular IV-X angivne, af Bestyrelsen ligeledes underskrevne Oplysninger. Regnskabsaflæggelsen sker iøvrigt i Overensstemmelse med den af Forsikringsraadet derom afgivne Vejledning. Saafremt forsikringsteknisk Statusopgørelse af Kassen har fundet Sted, jfr. § 5, maa tillige indsendes en af Bestyrelsen underskreven Redegørelse for, hvorledes de til Fyldestgørelse af Kassens Forpligtelser skete Henlæggelser er beregnet, og for, i hvilket Omfang Værdipapirer og Bank- og Sparekassebeholdninger er til Pensionskassens frie Raadighed. § 5 Det paahviler Pensionskassens Bestyrelse, saa ofte Forsikringsraadet anser det for fornødent, dog mindst en Gang hvert tredie Aar, at lade Pensionskassens Status opgøre i Overensstemmelse med det for Pensionskassen godkendte Grundlag af en af Forsikringsraadet dertil godkendt Aktuar. Den foretagne Opgørelse skal snarest tilstilles Raadet. § 6 Enhver Pensionskasse skal føre en af Forsikringsraadet autoriseret Kassebog. Kassebogen skal være pagineret eller folieret og gennemdraget med en Snor, der forsynes med Laksegl af Forsikringsraadet. Kassebøger, der tidligere har været benyttet som saadanne, kan autoriseres, for saa vidt de er i en saadan Tilstand, at det efter Forsikringsraadet Skøn er forsvarligt, at de anvendes som Kassebøger. Gebyret for Autorisation er fastsat til 3 Kr. for hver Bog og berigtiges ved Stempel med et Stempelmærke til 3 Kr. § 7 Dersom en den 1. Januar 1936 bestaaende Pensionskasse inden 1. Januar 1937 overfor Forsikringsraadet godtgør, at al Tilgang af nye Medlemmer er standset, og at Kassen har besluttet at træde i Likvidation, finder de almindelige Bestemmelser i Lov om Tilsyn med Pensionskasser og i nærværende Bekendtgørelse ikke Anvendelse paa Kassen. Om Kassens endelige Opløsning, som skal være tilendebragt inden 5 Aar efter Lovens Ikrafttræden, vil der være at gøre Anmeldelse til Forsikringsraadet. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab. Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, den 23. Januar 1936. Johs. Kjærbøl. /P. Villadsen. Eksp.sekr. [Billede i originalkilden] Anmeldelse om Stiftelse af en Pensionskasse skal inden 3 Maaneder efter Stiftelsen indsendes til Forsikringsraadet ledsaget af Kassens Vedtægter samt Oplysning om Kassens økonomiske og tekniske Grundlag. Pensionskassen maa ikke paabegynde sin Virksomhed, forinden Anmeldelse er sket, og Kassens Vedtægter og økonomiske og tekniske Grundlag er godkendt af Handelsministeriet. Sker der Ændring i noget Forhold, hvorom der tidligere er sket Anmeldelse til Forsikringsraadet, maa Anmeldelse herom indgives til Raadet inden 1 maaned efter Ændringernes Vedtagelse (Anmeldelse vedrørende Ændring i Medlemstallet er dog ikke fornøden). - Ændringer i Vedtægter eller det økonomiske og tekniske Grundlag har ikke Gyldighed, forinden de er godkendt af Handelsministeriet. De den 1. Januar 1936 bestaaende Pensionskasser skal samtidig med Anmeldelsen til Forsikringsraadet foruden Vedtægter og Oplysning om Kassens økonomiske og tekniske Grundlag indsende: 1) Regnskab for det sidst forløbne Regnskabsaar, 2) en af Bestyrelsen underskrevet Specifikation over Kassens Værdipapirer med Angivelse af de Kurser, til hvilke de er opført, 3) en af Pensionskassens Bestyrelse afgiven Beretning om Kassens Virksomhed i det forløbne Aar, 4) Pensionskassens Status, opgjort af en af Forsikringsraadet dertil godkendt Aktuar, 5) en af Bestyrelsen underskreven Redegørelse for hvorledes de til Fyldestgørelse af Kassens Forpligtelser skete Henlæggelser er beregnet og for, i hvilket Omfang Værdipapirer og Bank- eller Sparekassebeholdninger er til Pensionskassens frie Raadighed. Samtlige Anmeldelser til Forsikringsraadet indsendes i 2 Eksemplarer. Opmærksomheden henledes paa, at Vedtægterne for en Pensionskasse skal indeholde Bestemmelser om Medlemmernes Rettigheder og Forpligtelser og herunder indeholde Regler om Pensionsbeløbenes Størrelser, deres Beregning og Udbetaling, Medlemmernes - eventuelt deres Efterladtes - Rettigheder ved Udtræden af Kassen som Følge af Afskedigelse eller anden Aarsag, hvorledes der vil være at forholde i Tilfælde af, at en eller flere af de Virksomheder, hvis Personale Kassen omfatter, nedlægges eller af anden Grund ønsker at udtræde af Pensionsordningen, samt Regler om Pensionskassens Opløsning og Deling af dens formue. Yderligere skal der i Vedtægterne, foruden Regler om Pensionskassens Organisation og Bestyrelse m.v., findes Bestemmelser om Adgangen til at forhøje eller nedsætte Pensionsydelsen eller de bidrag - Præmieindskud el. lign. -, det maatte paahvile Medlemmerne eller de paagældende Virksomheder at yde, om Anbringelse af Kassens Midler, Aflæggelse af Aarsregnskab, dettes Revision samt om, paa hvilken Maade Medlemmerne skal gøres bekendt med Regnskabet.