Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse angaaende Tilføjelser til de særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand for saa vidt angaar Sejladsen gennem Sejlløbet i Mariager Fjord. I Medfør af Anordning Nr. 190 af 8. Juli 1926 angaaende Regler til Betryggelse af Sejladsen i indre Farvande fastsætter Ministeriet for Søfart og Fiskeri efter Samraad med Ministeriet for offentlige Arbejder følgende bestemmelser for Mariager Fjord som tilføjelser til de gældende Bestemmelser i Bekendtgørelse af 29. Juli 1927 angaaende særlige Regler for Sejlads i indre dansk Farvand. Tilføjelserne er gældende for Sejlløbet i Mariager Fjord fra den røde Fløjtetønde med 3 opadvendte Koste ( 56 grader 41 min. 40 sek. N. Br. , 10 grader 30 min. 12 sek. Ø. Lgd.) til den røde Stage med 2 opadvendte Koste Nord for Dania Cementfabrik samt for Sejlløbet ind til Hobro Havn. I. Naar der er Formodning om, at modgaaende større Skibe vil komme til at passere hinanden i en af de uddybede Render, skal - uanset Reglen i § 7 a i den ovennævnte Bekendtgørelse af 29. Juli 1927 - det Skib, som har Strømmen imod sig, vente, indtil det Skib, som har Strømmen med sig, har passeret Renden. Bestemmelsen gælder uanset, om de begge eller det ene af dem fører Vigesignal i Henhold til Bekendtgørelsens § 6. II. I de gravede Render paa Strækningen fra Als Odde til Vest for Cementfabrikkerne er Maksimumsfarten for Damp- og Motorskibe 7 Sømil i Timen. III. Fyld maa kun udkastes paa de af Havnevæsenet anviste Steder, og Affald maa ikke udkastes i Fjorden. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 1. Juni 1932 Samtidig ophæves de i det af Ministeriet for offentlige Arbejder den 18. December 1915 stadfæstede Reglement for Besejling af og Ordens Opretholdelse i Sejlløbet gennem Mariager Fjord indeholdte Bestemmelser, for saa vidt de endnu maatte være i Kraft. Ministeriet for Søfart og Fiskeri, den 6. April 1932. Th. Stauning. Emil Krogh.