Bekendtgørelse nr. 155 · 1898

Gældende

Bekendtgørelse angaaende Præsters Selvkommunion.

Bekendtgørelse angaaende Præsters Selvkommunion.

Dokumentdato: 21. nov. 1898Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse angaaende Præsters Selvkommunion. Paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste forestilling har det den 11te d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde: 1. at der i Stedet for de i allerhøjeste Resolution af 15de September 1886 givne Regler for Præsters Selvkommunion fatsættes følgende: Ved Præsters Selvkommunion, der undtagelsesvis kan finde Sted, naar en Præst ønsker at tage Del i den hellige Nadvere uden at have nogen anden Præst tilstede, som kan betjene ham dermed, gør han sit Ønske derom vitterligt for Nadvergæsterne, idet han, efter at have tilsagt dem Syndernes Forladelse, siger: »Ogsaa jeg ønsker i Dag at nyde den hellige Nadvere og vil selv meddele mig den sammen med Eder, da jeg ikke har nogen Præst her, som kan betjene mig dermed.« Idet han derpaa knæler ned paa Bedeskamlen, hvis Skriftemaalet foregaar ved Alteret, eller staar med Ansigtet vendt mod Nadvergæsterne, hvis det foregaar i en Skriftestol, siger han lydeligt: »Kære Herre Gud og himmelske Fader, jeg bekender for Dig af et angerfuldt Hjærte min Synd og Skyld, men jeg tror paa alle mine Synders naadige Forladelse for Din Søns Jesu Christi Skyld. Modtag mig da som Gæst ved Dit Bord og styrk mig i Troen ved min Frelsers hellige Legeme og Blod! Amen.« Ved Altergangen uddeler Præsten først Sakramentet til alle de andre Nadvergæster og derpaa kommunicerer han sig selv, idet han anvenderde sædvanlige Ord: » dette er Jesu sande Legeme« og »dette er Jesu sande Blod«. I Slutningsordene forandrer han ved det sidste Hold Nadvergæster, sammen med hvilket han har kommuniceret sig selv, Ordet »Eder« til'os' og »Eders« til »vore«. 2. at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at træffe Foranstaltning til, at der i fremtidige Udgaver af Kirkeritualet og Alterbogen paa behørigt Sted optages et Afsnit om »Præsters Selvkommunion« overenstemmende med foranstaaende. Hvilket herved bekendtgøres for alle vedkommende til Efterretning og Iagttagelse. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, den 21de November 1898. V. Sthyr. /Oskar Damkier.