Ændringslov nr. 703 · 2025

Gældende

Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

Dokumentdato: 20. jun. 2025Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer: 1. § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes: 7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970. 8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970. 2. I § 72 e ændres »2025« til: »2030«.

§ 2§-link ↗

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, foretages følgende ændring: 1. Efter § 84 a indsættes i kapitel 12: § 84 b. Tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis 1) tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og 2) tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension. Stk. 2. Tilskadekomne omfattet af stk. 1, som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, nr. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter. § 84 c. Efterladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning for tab af forsørger, så efterladte samlet kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) indtil udgangen af den måned, hvor efterladte når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension, hvis 1) efterladte får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og 2) efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social pension. Stk. 2. Efterladte omfattet af stk. 1, som ikke tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1, nr. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.

§ 3§-link ↗

I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr. 1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændring: 1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 4§-link ↗

Loven træder i kraft den 31. december 2025.