§ 1§-link ↗
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1473 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændring: 1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »800 kr.« til: »1.400 kr.«
§ 2§-link ↗
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, § 3 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, § 11 i lov nr. 1454 af 10. december 2024 og § 3 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »200 kr.« til: »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.« til: »10.000 kr.« 2. I § 73, stk. 2, ændres »100 kr.« til: »200 kr.«, og »2.500 kr.« ændres til: »5.000 kr.« 3. I § 73, stk. 3, ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.« 4. I § 83, stk. 5, ændres »Begås overtrædelsen groft uagtsomt« til: »Den, der overtræder stk. 1-3 groft uagtsomt«.
§ 3§-link ↗
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 15 O, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der gennemfører artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller efter tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger. 2. I § 15 O, stk. 1, 5. og 6. pkt., der bliver 6. og 7. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1., 2. og 4. pkt.« 3. I § 15 Q, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger. 4. I § 15 R, stk. 4, indsættes som 3. pkt.: Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1 anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
§ 4§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft den 15. januar 2025.
Stk. 3. § 2, nr. 1-3, har for fysiske personer virkning fra og med indkomståret 2024.
Stk. 4. § 1 har virkning for afgørelser om foreløbig fastsættelse, der træffes fra og med den 1. februar 2025.