§ 1§-link ↗
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1794 af 28. december 2023 og § 4 i lov nr. 329 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 4 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste. 2. I § 4 a, stk. 1, ændres »eller af §§ 237, 245, 245 a, 246 eller 262 a« til: », § 237, § 244, stk. 2, eller §§ 245-246 eller 262 a«. 3. I § 29 a, 1. pkt., ændres »3 uger« til: »4 uger«, og »en midlertidig« udgår. 4. I § 29 a indsættes som stk. 2: Stk. 2. Afslår Familieretshuset at fastsætte kontaktbevarende samvær efter stk. 1, skal Familieretshuset træffe afgørelse om midlertidigt samvær efter § 29 hurtigst muligt og senest 4 måneder efter modtagelsen af anmodningen om fastsættelse af samvær. 1. pkt. gælder ikke, hvis anmodningen om fastsættelse af samvær ikke er omfattet af stk. 1 eller den forælder, der har anmodet om fastsættelse af samvær, meddeler Familieretshuset, at midlertidigt samvær ikke ønskes fastsat.
§ 2§-link ↗
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 6, stk. 2, nr. 3, udgår »midlertidigt«.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.