§ 1§-link ↗
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023, § 12 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændring: 1. § 6, stk. 2, affattes således: Stk. 2. For indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,01. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, udgør procenten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2024.