Lov nr. 603 · 2023

Gældende

Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Lov om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening

Dokumentdato: 31. maj 2023Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Loven finder anvendelse på alle offentlige myndigheders obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, hvor der efter lovgivningen er mulighed for at fravige udgangspunktet om obligatorisk digital selvbetjening for fysiske personer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven gælder ikke for domstolenes digitale portaler.

§ 2.§-link ↗

Fysiske personer, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, har efter anmodning ret til at benytte den pågældende lovgivnings hjemlede alternativ til den obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning.

Stk. 2. Anmodning efter stk. 1 skal indgives i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende obligatoriske digitale selvbetjeningsløsning.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

§ 4.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.