§ 1§-link ↗
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 14. februar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 12, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver påklages til børne- og undervisningsministeren. Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest 10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der har truffet afgørelsen. 2. I § 33 a, 2. pkt., ændres »Tilskuddet« til: »Tilskud«, og »og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU« udgår. 3. I § 58, stk. 1, indsættes efter »i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium«: »eller som en særskilt institution«. 4. I § 58, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »bestyrelsen for den samlede institution«: », af den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1,«. 5. I § 58 indsættes som stk. 8: Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre klassetrin.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. maj 2023.