§ 1§-link ↗
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, § 28 i lov nr. 982 af 26. maj 2021, lov nr. 157 af 31. januar 2022 og § 2 i lov nr. 158 af 31. januar 2022, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«. 2. Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2: § 1 a. Regeringen kan indgå traktat af 26. april 2022 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo om anvendelse af fængslet i Gjilan til fuldbyrdelse af straffe idømt i Danmark, jf. bilag 1, med tilhørende samarbejdsaftale. Stk. 2. Justitsministeren kan med henblik på at gennemføre den traktat og tilhørende samarbejdsaftale, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring skal ske i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af denne traktat. Stk. 3. Denne lov og regler fastsat i medfør heraf finder anvendelse ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at §§ 67-72 i denne lov finder anvendelse ved transport af de indsatte på Republikken Kosovos territorium til og fra de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan, jf. 1. og 2. pkt., fastsætte regler om fravigelse af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, i det omfang det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke regler på sundhedsområdet der skal finde anvendelse for den sundhedsfaglige behandling af indsatte, som foretages i de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om tilpasning og fravigelse af regler, i det omfang det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 6. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilpasning og fravigelse af reglerne på sundhedsområdet, i det omfang det er nødvendigt for at sikre patientsikkerheden eller lægemiddelforsyningen i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af stk. 1. Stk. 7. Databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder anvendelse for behandling af personoplysninger i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler for behandling af personoplysninger i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 9. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter den danske forvaltningsmyndighed, som udøves i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Stk. 10. Folketingets Ombudsmands virksomhed efter stk. 9 udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand kan i den forbindelse påse, at danske myndigheder overholder forpligtelsen til at sikre, at de indsatte, som overdrages til Republikken Kosovos myndigheder, behandles i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Stk. 11. Udsendte medarbejdere, der bistår med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2, kan oppebære udetillæg m.v. efter regler, der fastsættes af vedkommende ressortminister. Det samme gælder for udsendte medarbejdere, der behandler sager i Kosovo efter udlændingelovgivningen. Stk. 12. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke regler for politiets virksomhed der skal finde anvendelse ved transport af indsatte til og fra Kosovo. 3. I § 2, stk. 3, ændres »skal der være« til: »hører«, og efter »kriminalforsorgsområder« indsættes: »og en institution i Kosovo«. 4. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Stk. 5. Institutionen i Kosovo kan udøve de beføjelser og er underlagt de forpligtelser, der i denne lov er tillagt kriminalforsorgsområderne. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. 5. I § 42, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3 og 4«: », herunder om andelen af vederlaget, der skal opspares for indsatte, der er udvist af landet ved dom«. 6. I § 42, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: Der kan desuden fastsættes regler om løsladelsesbeløb, herunder om, at visse indsatte, der er udvist af landet ved dom, ikke er omfattet heraf. 7. I § 50, 2. pkt., ændres »tidsrum af 3 måneder« til: »tidsrum af op til 6 måneder«, og efter »udeblevet« indsættes: »uden lovlig grund«. 8. Efter § 50 indsættes før overskriften før § 51: § 50 a. Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol eller til udslusningsfængsel, når 1) en tredjedel af straffen er udstået, 2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og 3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering. Stk. 2. Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder før forventet prøveløsladelse. Stk. 3. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæftigelse og underhold. Stk. 4. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter stk. 1 forudsætter desuden, at den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke dertil. Stk. 5. § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. § 50 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningsfængsel, herunder om behandling af sager om udstationering, om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering. 9. I § 51 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om forbud mod besøg i et tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning. 10. I § 66 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen, i det omfang indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Kapitel 2 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) finder anvendelse for indhentning af oplysninger efter 1. pkt. Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 11. I § 67 indsættes efter »En indsat skal«: », jf. dog stk. 2,«. 12. I § 67 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan i helt særlige tilfælde undlade at ikende disciplinærstraf efter stk. 1. 13. I § 68, stk. 1, indsættes efter »bøde«: », midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni, jf. dog stk. 2-4,«. 14. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: Stk. 3. Midlertidig begrænsning af retten til telefoni kan alene ikendes over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel eller arresthus. Stk. 4. Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig begrænsning af retten til telefoni kan ikke ikendes over for livstids- og forvaringsdømte, der er omfattet af reglerne i §§ 49 a, 51 a, 55 a og 57 a, eller som er afskåret kontakt efter § 59 b. Stk. 5. Disciplinærstraffen fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang og under hensyn til, i hvilken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner. Stk. 6. Disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8. 15. I § 68, stk. 3, der bliver stk. 7,indsættes efter »bøde«: », midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni«. 16. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »en uges« til: »2 ugers«. 17. Efter § 69 indsættes: § 69 a. Ved ikendelse af midlertidigt udgangsforbud som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Stk. 2. Er den indsatte ikendt midlertidigt udgangsforbud, kan der alene meddeles tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor. § 69 b. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til besøg som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til besøg, må alene modtage besøg af nærtstående. Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til besøg påvirker ikke den indsattes ret til at modtage besøg efter § 51, stk. 2 og 3, og berører ikke den indsattes ret efter § 54. § 69 c. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til brevveksling som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, må alene brevveksle med nærtstående. Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til brevveksling påvirker ikke den indsattes ret til at brevveksle efter § 56, stk. 1. § 69 d. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til telefoni som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder. Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til telefoni, må alene telefonere med nærtstående. Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til telefoni påvirker ikke den indsattes mulighed for at telefonere med de personer og myndigheder m.v., som er nævnt i § 56, stk. 1. 18. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »14 dage, jf. dog stk. 2«. 19. I § 70 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde ikendes strafcelle i et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 20. Efter § 75 aindsættes før overskriften før § 76: § 75 b. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en person, som afsoner fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, skal overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Stk. 2. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring, der sker i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, afbrydes, hvis justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at den pågældende skal overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf i medfør af stk. 1. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om overdragelse til Republikken Kosovo efter stk. 1, om strafafbrydelse efter stk. 2 og om genoptagelse af strafafsoning efter § 77, stk. 3. 21. I § 77 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Straffuldbyrdelsen genoptages, når en person, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 b, stk. 2, på ny overdrages til kriminalforsorgen fra Republikken Kosovo med henblik på genoptagelse af straffuldbyrdelsen. 22. I § 79, stk. 2, indsættes efter »beskæftigelsesmæssige«: », sociale«. 23. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ulønnet arbejde«: »i private virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller har almennyttige formål,«. 24. I § 112, nr. 3, indsættes efter »§ 70, stk. 1«: »og 2«. 25. I § 113, stk. 1, indsættes som 5. pkt.: Er den dømte indsat til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, indbringes sagen for Københavns Byret. 26. I § 116 indsættes som stk. 3-5: Stk. 3. Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for Københavns Byret i medfør af § 113, stk. 1, 5. pkt., skal behandles mundtligt, kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede. Stk. 4. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 3, kan retten bestemme, at den dømtes advokat møder i retten eller deltager ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end den dømte. Stk. 5. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 3, kan retten bestemme, at justitsministeren møder i retten eller deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede. 27. I § 123 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Bestemmelserne i § 113, stk. 1, 5. pkt., og § 116, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på øvrige afgørelser efter denne lov, som er indbragt til prøvelse for retten. 28. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.
§ 2§-link ↗
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 696 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 79 b, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte, som den, der har et kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af en frihedsstraf, imens de opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner. 2. I § 119 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte. 3. I § 119 b indsættes som stk. 2: Stk. 2. Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
§ 3§-link ↗
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer: 1. I § 769 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Er der afsagt dom i sagen, hvorved den tiltalte er idømt ubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, kan den tiltalte desuden varetægtsfængsles, hvis der efter det om den tiltaltes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at vedkommende vil udeblive uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 2. I § 769, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt. »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«, og i 2. pkt. indsættes efter »§ 769, stk. 2«: »og 3«. 3. I § 775, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bøde«: », midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af muligheden for telefoni«. 4. I § 775, stk. 2, 1. pkt., ændres »4 uger« til: »14 dage, jf. dog stk. 3«. 5. I § 775 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Der kan i særlige tilfælde ikendes strafcelle i et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. 6. I § 775 indsættes som stk. 6: Stk. 6. Bestemmelserne i § 68, stk. 3, 5 og 6, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter. 7. I § 809, stk. 2, ændres »hospital for sindslidende« til: »psykiatrisk afdeling«. 8. I § 811, stk. 2, 1. pkt., ændres »hospital for sindslidende m.v.« til: »psykiatrisk afdeling«. 9. I § 811, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »et hospital for sindslidende m.v.« til: »en psykiatrisk afdeling«. 10. I § 854, stk. 2, ændres »sigtedes« til: »tiltaltes«.
§ 4§-link ↗
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 3. maj 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 530 af 27. marts 2021 og § 5 i lov nr. 1169 af 8. juni 2021, foretages følgende ændring: 1. I § 197, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »erstatningspådragende forhold«: », medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager«.
§ 5§-link ↗
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1110 af 13. november 2019, § 1 i lov nr. 814 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og § 2 i lov nr. 288 af 7. marts 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 13, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »erstatningspådragende forhold«: », medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager«.
§ 6§-link ↗
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19), som ændret ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 og lov nr. 431 af 16. marts 2021, foretages følgende ændring: 1. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 4. Ved pådømmelse fra og med den 1. juli 2022 af forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal der ikke ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Stk. 5. Straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder uanset stk. 4 fortsat anvendelse.
§ 7§-link ↗
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 18. december 2018 og senest ved lov nr. 481 af 26. april 2022, foretages følgende ændring: 1. I § 24, stk. 3, nr. 4, udgår »eller Kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent eller transportbetjent«.
§ 8§-link ↗
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021 og senest ved § 4 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages følgende ændringer: 1. § 22 ophæves. 2. § 45, stk. 10, ophæves. Stk. 11 bliver herefter stk. 10. 3. § 48, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
§ 9§-link ↗
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021 og lov nr. 566 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter § 3 indsættes: § 3 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at loven finder anvendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om lovens anvendelse, herunder om fravigelse af regler i loven, i det omfang det er nødvendigt som følge af de særlige omstændigheder ved fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 10§-link ↗
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 og § 1 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved § 3 i lov nr. 696 af 24. maj 2022, og som ændres ved § 10 i det af Folketinget den 8. juni 2022 vedtagne forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus), foretages følgende ændringer: 1. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 2. § 9, stk. 40, ophæves. Stk. 41 og 42 bliver herefter stk. 40 og 41. 3. I § 9 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »landet«: », eller der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4«. 4. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »35-42« til: »35-41«. 5. § 11, stk. 3, nr. 5, 2. pkt., og stk. 13, nr. 1, 2. pkt., ophæves. 6. I § 32, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »som indrejseforbuddet vedrører«: », jf. dog 4. og 5. pkt«. 7. I § 32, stk. 6, indsættes som 4. og 5. pkt.: Er udlændingen i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring eller anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, i Kosovo, regnes indrejseforbuddet fra datoen for udrejsen eller udsendelsen derfra. Er udlændingen tilbageført her til landet, regnes indrejseforbuddet dog fra datoen for den efterfølgende udrejse af Danmark. 8. I § 33, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »i stk. 2«: », jf. dog stk. 9«. 9. I § 33, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 7« til »stk. 8«. 10. I § 33 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. Er udlændingen i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller forvaring eller anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, i Kosovo, vedrører udrejsefristen, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, udrejse derfra. Er udlændingen under fuldbyrdelsen af fængselsstraffen eller forvaringen tilbageført her til landet med henblik på at udrejse, vedrører udrejsefristen dog udrejse af Danmark. Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. 11. I § 33, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 6« til: »Stk. 7«. 12. I § 33 indsættes som stk. 9: Stk. 9. Stadfæstes en afgørelse efter § 53 a, stk. 1, nr. 1, eller frafaldes en klage over en sådan afgørelse, fastsættes der ikke en udrejsefrist. 13. I § 33 a indsættes som stk. 4: Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. 14. I § 37 a indsættes som stk. 11: Stk. 11. Stk. 8-10 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. 15. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »indgiver« til: »har indgivet«. 16. I § 46, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: Hjemrejsestyrelsen kan under en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1. 17. I § 48 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Kriminalforsorgen kan efter anmodning fra Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen forestå optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 4, og § 40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, under en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Indgrebet skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det, og kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse. 18. I § 48 a, stk. 3, 2. pkt., udgår », der opholder sig her i landet,«. 19. Efter § 50 b indsættes: § 50 c. I sager efter §§ 50 og 50 a kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Stk. 2. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 1, kan udlændingens forsvarer møde i retten eller deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen. Stk. 3. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 1, kan anklagemyndigheden møde i retten eller deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede. 20. I § 53 a, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »landet«: », eller der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4«. 21. I § 53 a, stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »udlandet«: », medmindre udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4«. 22. I § 53 b indsættes som stk. 4: Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Dansk Flygtningehjælps samtaler med ansøgere, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, afholdes via telefonmøde, telekommunikation med billede eller lignende kommunikationsmiddel. 23. I § 56 indsættes som stk. 10: Stk. 10. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Flygtningenævnets behandling af en klage over en afgørelse truffet over for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, foretages uden for Danmark.
§ 11§-link ↗
I hjemrejseloven, lov nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 1indsættes i kapitel 1: § 1 a. Denne lov finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 2. En udlænding omfattet af stk. 1 har pligt til at udrejse derfra, hvor udlændingen i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om udlændinges udrejse efter stk. 2, herunder regler om fravigelse af regler i denne lov, i det omfang det er nødvendigt for at sikre udrejsen. Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at en udlænding, der er varetægtsfængslet efter denne lovs § 14, stk. 1 og 2, med henblik på udsendelse som følge af beslutning ved endelig dom om udvisning, skal anbringes i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af varetægtsfængsling efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at retsplejelovens § 775 finder anvendelse ved transport af udlændinge på Republikken Kosovos territorium til og fra de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Ministeren kan, jf. 1. og 2. pkt., fravige retsplejelovens bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf om varetægtsfængsling, i det omfang det er nødvendigt for varetægtsfængslingens gennemførelse efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 6. Justitsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at § 75 b, stk. 1 og 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er anbragt efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 7. § 1 a, stk. 5-9, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med anbringelse og gennemførelse af varetægtsfængsling i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af § 1 a, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 2. Efter § 21 indsættes før overskriften før § 22: § 21 a. Kriminalforsorgen kan under en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af denne lovs § 1 a, stk. 4, bistå Hjemrejsestyrelsen ved varetagelse af opgaver. Kriminalforsorgen kan om nødvendigt anvende den fornødne magt. § 21 b. Sager efter §§ 14, 17 og 18 indbringes for Københavns Byret, hvis udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af denne lovs § 1 a, stk. 4. Stk. 2. Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for Københavns Byret i medfør af stk. 1, skal behandles mundtligt, kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af telekommunikation med billede. Stk. 3. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan udlændingens advokat møde i retten eller deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen. Stk. 4. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 2, kan anklagemyndigheden møde i retten eller deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.
§ 12§-link ↗
I lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrejseloven (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande), som ændret ved § 15 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages følgende ændring: 1. § 1, nr. 3 og 4, ophæves.
§ 13§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 11-19, og § 3, nr. 3-6.
Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 10, nr. 8 og 12.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 10, nr. 8 og 12, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft.
Stk. 5. Lovens § 7, nr. 1, har virkning for beregning af årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet ved den endelige tildeling, jf. SU-lovens § 22 og § 22 a, fra støtteåret 2022 og derefter.
Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om danskbonus, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse på begæringer om gældssanering, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 40, jf. denne lovs § 10, nr. 2.
§ 14§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 4, § 10, nr. 1, 3, 4 og 6-23, og §§ 11 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.