§ 1§-link ↗
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 126 af 30. januar 2021 og § 33 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer: 1. To steder i § 4, stk. 2, indsættes efter »enhver bortskaffelse i havet«: », på havbunden og under havbunden«. 2. Før § 25 indsættes som overskrift efter kapiteloverskriften til kapitel 9: Forbud mod dumpning 3. I § 25 indsættes i stk. 1 efter»optaget havbundsmateriale«, og i stk. 2 efter »eller indlaste dem«: », jf. dog stk. 3«. 4. I § 25 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om, at geologisk lagring af CO2 under havbunden kan undtages fra forbuddene i stk. 1 og 2. 5. Før § 26 indsættes som overskrift: Dumpning af optaget havbundsmateriale 6. Efter § 29 indsættes i kapitel 9: Geologisk lagring af CO2 under havbunden § 29 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af miljøministeren indgå aftaler med andre lande om transport af CO2 med henblik på geologisk lagring under havbunden. Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af miljøministeren fastsætte regler om gennemførelsen af aftalerne efter stk. 1.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.