§ 1§-link ↗
I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret ved § 21 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 3 i lov nr. 1716 af 27. december 2018 og lov nr. 1732 af 1. december 2020, foretages følgende ændringer: 1. § 1 a ophæves. 2. I § 2, stk. 6, ændres »udfører« til: »eksporterer«, og »Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse«. 3. I § 2, stk. 7, ændres »overtræder forbuddet efter § 1 a, stk. 1« til: »undlader at efterkomme kravet om tilladelse til levering af teknisk bistand i artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse«. 4. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: Stk. 8. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eksporterer cyberovervågningsprodukter, som ikke er opført på listen i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, når det pågældende produkt helt eller delvis er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse eller alvorlige krænkelser af internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Stk. 8-12 bliver herefter stk. 9-13. 5. § 2, stk. 11, der bliver stk. 12, affattes således: Stk. 12. Under dansk straffemyndighed hører overtrædelse af stk. 7, jf. artikel 8, stk. 1, om teknisk bistand i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse, hvis handlingen er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat eller havde lignende fast ophold her i landet, selv om handlingen ikke er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet. 6. I 2, stk. 12, der bliver stk. 13, udgår »og overtrædelse af § 1 a, stk. 1,«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.