§ 1§-link ↗
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020, foretages følgende ændring: 1. I § 2 indsættes som stk. 5: Stk. 5. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger stk. 1, nr. 4 og 5, og §§ 5-11, så studerende uanset disse regler kan modtage støtte.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Der skal ikke ske tilbagesøgning af støtte modtaget i strid med § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, og §§ 5-11 i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser forud for ikrafttræden af regler, der fastsættes i medfør af § 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 3. § 2, stk. 5, i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2022.