§ 1§-link ↗
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 13. februar 2017, som ændret ved § 41 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »22 og 20 medlemmer« til: »20 og 21 medlemmer«. 2. I § 2, stk. 3, ændres »18 medlemmer« til: »16 medlemmer«, »1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,« udgår, »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«, »Akademikernes Centralorganisation« ændres til: »Akademikerne«, »1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,« udgår, »Håndværksrådet« ændres til: »SMVdanmark«, »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet Tænk«, og »Finansrådet« ændres til: »Finans Danmark«. 3. I § 2, stk. 4, ændres »15 medlemmer« til: »16 medlemmer«, »1 medlem indstilles af miljø- og fødevareministeren« ændres til: »1 medlem indstilles af miljøministeren«, efter »miljøministeren,« indsættes: »1 medlem indstilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,«, »energi-, forsynings- og klimaministeren« ændres til: »klima-, energi- og forsyningsministeren«, »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorganisation«, og »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet Tænk«. 4. I § 3 indsættes som stk. 7: Stk. 7. Formandskabet skal mindst en gang årligt vurdere de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefalinger til konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit arbejde indhente bidrag fra eksterne eksperter efter behov. 5. Efter § 3 a indsættes: § 3 b. Følges formandskabets anbefalinger efter § 3, stk. 7, 1. pkt., ikke, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. april 2021.