§ 1§-link ↗
I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juni 2013, som ændret ved lov nr. 312 af 25. april 2018, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 3, ophæves. 2. I § 3, stk. 3, ændres »arbejdsgiveres« til: »arbejdsgiverens«. 3. § 22, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Straks efter klagefristens udløb, eller når endelig afgørelse af klage over valget foreligger, sikrer menighedsrådet, at valglister, valgkort og stemmesedler, herunder brevstemmemateriale, samt det øvrige valgmateriale tilintetgøres. 4. I § 22, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om opbevaring og tilintetgørelse af valgmateriale.
§ 2§-link ↗
I lov nr. 312 af 25. april 2018 om ændring af lov om valg til menighedsråd (Orienteringsmøde, valgforsamling og mulighed for afstemningsvalg m.v.) foretages følgende ændring: 1. § 1, nr. 26, ophæves.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. Loven finder første gang anvendelse ved de ordinære valg til menighedsråd i 2020.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.