Lov nr. 326 · 2019

Gældende

Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

Lov for Grønland om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler

Dokumentdato: 30. mar. 2019Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, jf. bilag 1 til denne lov, gælder for Grønland.

§ 2.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter forudgående høring hos Naalakkersuisut (Landsstyret) fastsætte regler for Grønland om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de grønlandske forhold tilsiger.

§ 3.§-link ↗

For forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 4-8, 10-12 og 16 i forordningen foranstaltes efter kriminallov for Grønland med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) kriminalansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.

§ 4.§-link ↗

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 399 af 21. april 2010 for Grønland om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler.