§ 1§-link ↗
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer: 1. I § 9 j, stk. 6, 1. pkt., ændres »5.000 kr.« til: »17.300 kr.«, og i 2. pkt. ændres »2016« til: »2020«. 2. I § 9 j, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: Beløbet skal ikke betales ved ansøgning om en ny opholdstilladelse efter stk. 1 som følge af skift af værtsfamilie.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på eksisterende opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 j, ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j indgivet før lovens ikrafttræden og ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j. For sådanne ansøgninger eller opholdstilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.