§ 1§-link ↗
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 340 af 1. april 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »5« til: »4«. 2. I § 3 a, stk. 1, ændres »på et niveau højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau« til: », jf. dog stk. 2«. 3. § 13, stk. 1, affattes således: SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse, jf. § 4, udgør ved heltidsuddannelse et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved deltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt. 4. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. SVU til videregående uddannelse, jf. § 8, udgør et beløb pr. uge svarende til 60 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7. 5. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om SVU, der er modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.