§ 1§-link ↗
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer: 1. § 1 a, stk. 1, nr. 5, ophæves, og i stedet indsættes: 5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962. 6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962. 2. I § 72 e ændres »2015« til: »2020«.
§ 2§-link ↗
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændring: 1. § 89 affattes således: § 89. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov eller lov om social pension eller af ændringer af disse love.
§ 3§-link ↗
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. foretages følgende ændring: 1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 4§-link ↗
Loven træder i kraft den 29. december 2015.