§ 1§-link ↗
I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner foretages følgende ændringer: 1. I § 18 indsættes som stk. 3 og 4: Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekvenser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede uddannelser og uddannelsesudbud. Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for sammenlægning af uddannelser uden forudgående prækvalifikation, herunder lukning af uddannelser og andre forhold ved sammenlægning af uddannelser, jf. stk. 3. 2. I § 21, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesudbud«: », jf. dog § 18, stk. 3«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. april 2015.