§ 1§-link ↗
I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008, foretages følgende ændringer: 1. § 5 a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5. 2. § 6 a, 1. pkt., affattes således: Uanset §§ 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Bestemmelser i kollektive aftaler eller overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år eller mere, indgået inden denne lovs ikrafttræden er fortsat gyldige indtil det tidspunkt, hvor den pågældende aftale eller overenskomst kan opsiges til ophør.