§ 1§-link ↗
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 603 af 18. juni 2012 og senest ved lov nr. 171 af 26. februar 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 157 a, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.: Statens Serum Institut har desuden adgang til oplysninger i registeret med henblik på at udsende påmindelser ved manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov. 2. I § 157 a indsættes efter stk. 9 som nyt stykke: Stk. 10. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om Statens Serum Instituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i registeret med henblik på at udsende påmindelser ved manglende vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov. Ministeren fastsætter desuden regler om Statens Serum Instituts udsendelse af påmindelser. Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. maj 2014.