Lovbekendtgørelse nr. 31 · 2014

Gældende

Litteraturloven

Bekendtgørelse af lov om litteratur

Dokumentdato: 14. jan. 2014Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Lovens formål

§ 1.§-link ↗

Lovens formål er at fremme litteraturen og adgangen til litteratur i Danmark samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet.

Stk. 2. Lovens virkeområde er dansk og oversat skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik, børne- og ungdomslitteratur samt almen kultur- og faglitteratur.

Kapitel 2 · Statens Kunstfond

§§ 2-3.§-link ↗

(Ophævet)

§ 4.§-link ↗

Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til 1) forfattere, oversættere og andre skabere af litterære værker, herunder tegneserieskabere og illustratorer, 2) præmiering af litterære værker, 3) litterære projekter, udgivelser og oversættelser, 4) formidling og projekter, der styrker udbredelse af litteratur, 5) internationale aktiviteter, 6) efteruddannelse og 7) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

§ 5.§-link ↗

(Ophævet)

Kapitel 3 · (Ophævet)

§ 6.§-link ↗

(Ophævet)

Kapitel 3 a · Fribyordning

§ 6 a.§-link ↗

Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Støtte kan ydes, hvis forfatteren m.v. 1) er anbefalet til et fribyophold i kommunen af en international organisation, der er godkendt efter stk. 2, og 2) har opholdstilladelse i Danmark på grundlag af fribyordningen.

Stk. 2. Kulturministeren godkender efter samråd med social-, børne- og integrationsministeren internationale organisationer, som har til formål at tilbyde fristeder for forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande.

Kapitel 4 · Ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 8.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.