§ 1§-link ↗
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 429 af 1. maj 2013, foretages følgende ændring: 1. I § 741 g, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: I sådanne tilfælde underrettes den forurettede desuden efter anmodning, hvis gerningsmanden under afsoning og på institutionens område med institutionens viden medvirker i optagelserne til et tv- eller radioprogram produceret til udsendelse her i landet, hvori den pågældende har en fremtrædende rolle, eller i et portrætinterview i et dansk dagblad. Det samme gælder ved medvirken i optagelserne af et sådant tv- eller radioprogram eller interview uden for institutionens område i tilfælde, hvor institutionen har meddelt tilladelse til udgang med viden herom.
§ 2§-link ↗
I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 325 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. § 11, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 2. Erstatningsnævnet består af 1 formand og 1 eller flere næstformænd, der tilsammen udgør formandskabet, og et antal yderligere medlemmer. Erstatningsnævnets formand og næstformænd skal være landsdommere. Nævnets øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling fra henholdsvis social- og integrationsministeren og Advokatrådet. Stk. 3. Justitsministeren bestemmer antallet af næstformænd og øvrige medlemmer. Stk. 4. Erstatningsnævnets formand, næstformænd og øvrige medlemmer udnævnes for en periode på 4 år. Genudnævnelse kan finde sted. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6. 2. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »-4«.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.