§ 1§-link ↗
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1401 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften før § 135 affattes således: Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald 2. I § 135 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af skader på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. februar 2013.
Stk. 2. Loven finder anvendelse for skader opstået efter lovens ikrafttræden.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.