Ændringslov nr. 1097 · 2012

Historisk

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger\n(Nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i friplejeboliger)

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger\n(Nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i friplejeboliger)

Dokumentdato: 28. nov. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret senest ved lov nr. 556 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring: 1. Efter § 118 indsættes: § 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-5, der gives i perioden fra den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016, forhøjes de lån, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., til 88 pct., samtidig med at den kommunale grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 1, 1. pkt., og den regionale grundkapital, der er nævnt i § 118, stk. 2, 1. pkt., nedsættes til 10 pct.

§ 2§-link ↗

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, som ændret senest ved § 24 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring: 1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »Anskaffelsessummen efter tilsagn meddelt i 2008« til: »Anskaffelsessummen for tilsagn givet i perioden fra den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016«.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. december 2012.