§ 1§-link ↗
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring: 1. § 88 affattes således: § 88. Social- og integrationsministeren nedsætter et børneråd, som skal virke som fortaler for børn. Rådet er uafhængigt og tværfagligt sammensat. Som led i sin fortalervirksomhed skal rådet informere og rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt arbejde på at sikre børns rettigheder. Rådet har endvidere til opgave at vurdere og informere om børns vilkår i Danmark. Rådet skal inddrage børns synspunkter i sit arbejde og kan som led i sin fortalervirksomhed anmode institutioner, hvor børn opholder sig, om at måtte aflægge dem besøg. Stk. 2. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om rådets sammensætning og opgaver.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.