Ændringslov nr. 250 · 2012

Historisk

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester\n(Opgørelse af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser)

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester\n(Opgørelse af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser)

Dokumentdato: 21. mar. 2012Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester foretages følgende ændring: 1. § 18, stk. 1, affattes således: Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 3, har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvor nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2, dog kun dækkes, i det omfang Erhvervsstyrelsen vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2, og hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er fastsat i medfør af § 14, stk. 3. Nettoomkostningerne beregnes som forsyningspligtudbyderens underskud ved tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som den enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til at udbyde, med fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. april 2012.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse på ansøgninger om underskudsdækning, der vedrører dækning af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser for tiden efter lovens ikrafttræden.

§ 3§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.