Ændringslov nr. 422 · 2011

Historisk

Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger\n(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)

Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger\n(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)

Dokumentdato: 10. maj 2011Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring: 1. Efter § 2 indsættes: § 2 a. En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i medfør af § 2, stk. 2.

§ 2§-link ↗

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring: 1. Efter § 26 c indsættes i kapitel 6 a: § 26 d. En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller 2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område. Stk. 2. Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 26 a, stk. 1. Stk. 3. Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§ 4§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.