§ 1§-link ↗
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 1. december 2009, foretages følgende ændring: 1. I § 260 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 2§-link ↗
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010, foretages følgende ændringer: 1. I § 168 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Medmindre retten undtagelsesvis tillader det, må et vidne ikke under forklaringen bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt. 2. I § 178, stk. 1, indsættes to steder efter »at svare«: »eller afføre sig en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt«.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
§ 4§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.