Ændringslov nr. 543 · 2010

Historisk

Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.\n(Liberalisering af reglerne om åbningstid)

Lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.\n(Liberalisering af reglerne om åbningstid)

Dokumentdato: 26. maj 2010Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 391 af 25. maj 2009, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 2. § 2, stk. 1, affattes således: Der må ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag. 3. I § 2, stk. 1, ændres »kl. 17.00« til: »kl. 20.00«. 4. § 2, stk. 2-4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 2. 5. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 8: 8) Brød, mejeriprodukter og aviser. 6. § 3, stk. 2, ophæves. 7. I § 4, stk. 1, indsættes som nr. 7-9: 7) Bagerbutikker. 8) Byggemarkeder. 9) Butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i § 5, stk. 1. 8. I § 5, stk. 1, ændres to steder »27,1« til: »30,5«. 9. I § 5, stk. 4, ændres »11,7« til: »13,2«. 10. I § 5, stk. 5, ændres »en registreret eller statsautoriseret revisor« til: »en godkendt revisor«. 11. § 9, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer, og som forud for den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i § 3, stk. 5, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, og som af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til efter den 1. juli 2007 at foretage detailsalg i en nærmere angivet periode, kan uanset § 2, stk. 1, fortsætte hermed i den periode, tilladelsen angiver. 12. § 9, stk. 4, ophæves. 13. § 11 ophæves.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. oktober 2012.

§ 3§-link ↗

Uanset § 2, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v. må der ske detailsalg fra butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om detailsalg fra butikker m.v., i perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. september 2012 i følgende tidsrum: 1) Fra kl. 10.00 til kl. 17.00 den første og den sidste søndag i hver måned. 2) Fra kl. 10.00 til kl. 17.00 alle søndage i december måned. 3) Fra kl. 10.00 til kl. 17.00 yderligere 4 søndage om året. 4) Fra kl. 10.00 til kl. 20.00 den sidste søndag før juleaftensdag.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-3, finder ikke anvendelse, hvis en helligdag, grundlovsdag eller juleaftensdag er en søndag.

Stk. 3. Hvis nytårsaftensdag er en søndag, må der uanset stk. 1, nr. 1-3, ikke ske detailsalg fra butikken efter kl. 15.00.