Lovbekendtgørelse nr. 66 · 2010

Historisk

Gebyrloven

Bekendtgørelse af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden

Dokumentdato: 21. jan. 2010Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Loven finder anvendelse, hvis andet ikke er bestemt ved eller i henhold til lov.

§ 2.§-link ↗

Regionsrådet kan bestemme, at der skal betales gebyr til regionen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at der skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v. vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser omfattet af § 2, stk. 1 eller 2.

Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte gebyrer kan højst udgøre 250 kr.

§ 3.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan bestemme, at der ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af myndigheden, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, skal betales en rente, der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato at regne. Renten tilfalder den myndighed, der opkræver ydelsen.

§ 4.§-link ↗

(Ophævet).

§ 5.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 6.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.