Ændringslov nr. 509 · 2009

Historisk

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi\n(Lokal medinddragelse i havvindmøller i forsøgsområder)

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi\n(Lokal medinddragelse i havvindmøller i forsøgsområder)

Dokumentdato: 12. jun. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, foretages følgende ændring: 1. Efter § 22 indsættes: § 22 a. Klima- og energiministeren kan udpege områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller. Ministeren kan ved afgørelser om tilladelser efter § 22 og § 25 i sådanne forsøgsområder lægge vægt på særlige kriterier, herunder forsøgs- og udviklingselementer, som opstillingen forventes at indebære, inddragelse af eller medejerskab fra elforbrugere, borgere og foreninger i lokalområdet, samarbejde med kommuner samt demonstrationsværdien af opstillingen. Ministeren kan fastsætte vilkår for de forsøg m.v., der skal udføres, for samarbejdet med de lokale parter, om rapportering af resultaterne samt til de typer af vindmøller, der skal opstilles og afprøves. Stk. 2. Klima- og energiministerens udpegning efter stk. 1 skal offentliggøres. Stk. 3. Allerede meddelte tilladelser til opstilling af vindmøller i forsøgsområdet berøres ikke af udpegningen efter stk. 1. Verserende ansøgninger modtaget inden udpegningen bortfalder, og der udmeldes en frist på mindst 8 uger, inden for hvilken der kan indsendes ansøgning om tilladelser i forsøgsområdet.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.