Lov nr. 463 · 2009

Gældende

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Dokumentdato: 12. jun. 2009Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Loven finder anvendelse i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder efter lov om Grønlands Selvstyre.

§ 2.§-link ↗

Grønlands Selvstyre overtager det ikketjenestemandsansatte personale, som på tidspunktet for Grønlands Selvstyres overtagelse af et sagsområde gør tjeneste inden for det pågældende sagsområde ved en dansk myndighed i Grønland.

Stk. 2. Grønlands Selvstyre sikrer, at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med den overtagelse, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre bestemme, at stk. 1 og 2 ikke skal gælde for ansatte i nærmere angivne stillinger.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft den 21. juni 2009.

§ 4.§-link ↗

I lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 5. august 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 365 af 2. juni 1999, lov nr. 1264 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1426 af 22. december 2004 og § 1 i lov nr. 249 af 31. marts 2009, foretages følgende ændringer: 1. I § 13 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre bestemme, at stk. 2-5 ikke skal gælde for ansatte i nærmere angivne stillinger. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. 2. I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. Vedkommende grønlandske myndighed kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der vedrører ansættelsesvilkår for tjenestemænd, som i henhold til § 13 a, stk. 2, fortsætter deres tjeneste under de grønlandske myndigheder, men opretholder deres ansættelsesforhold til vedkommende danske myndighed. Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 3. I § 41, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.