Ændringslov nr. 351 · 2009

Gældende

Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Dokumentdato: 6. maj 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2. §§ 5 og 6 affattes således: § 5. Hvis en person den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og den 31. januar 2008 modtog dansk tjenestemandspension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Danmark, omfatter bestemmelsen i § 3, stk. 1, også pension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, og som vedkommende begynder at modtage efter den 31. januar 2008. Stk. 2. Hvis et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og den ene ægtefælle den 31. januar 2008 modtog dansk tjenestemandspension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Danmark, omfatter bestemmelsen i § 3, stk. 2, også pension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i det land, hvor modtageren er hjemmehørende, og som den anden ægtefælle begynder at modtage efter den 31. januar 2008. § 6. En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af skattepligtig indkomst ikke medregne vederlag fra ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat. Stk. 2. En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af skattepligtig indkomst ikke medregne pension i forbindelse med tidligere ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat. Stk. 3. Hvis en person først begynder at modtage vederlag eller pension som nævnt i stk. 1 og 2 fra den 1. januar 2009, gælder disse bestemmelser alene, hvis den pågældende betaler fransk skat af den nævnte indkomst. 3. § 7 ophæves.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. juni 2009.

Stk. 2. Loven har virkning fra indkomståret 2009.