Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v. (Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21. marts 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 544 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »ministeren for videnskab, teknologi og udvikling« til: »Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser«. 2. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse på et universitet ikke godkendes eller godkendelsen bortfalder, jf. § 10 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, kan det pågældende universitet ikke optage studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1. pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet.« 3. § 3, stk. 3, ophæves. Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8. 4. I § 3, stk. 4, der bliver stk. 3, og i stk. 7 og 8, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 4 og 5«. 5. § 3, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikke kan gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved et eller flere udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig udveksling, jf. dog stk. 1.« 6. I § 3, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5 og 6« til: »efter stk. 4 og 5«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 7«. 7. I § 8, stk. 1, udgår »og kvalitetsudvikling«. § 2 I lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v., som ændret ved lov nr. 418 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring: 1. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Rådet bistår efter anmodning Akkrediteringsinstitutionen med forskningsfaglig rådgivning.« § 3 Loven træder i kraft den 1. april 2007. Givet på Amalienborg, den 27. marts 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Helge Sander