Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af museumsloven (Gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsanerkendte museer) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I museumsloven, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændret ved § 30 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 393 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 2003, § 4 i lov nr. 454 af 9. juni 2004 og § 1 i lov nr. 562 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 15: »15) Museet skal vederlagsfrit give adgang til børn og unge under 18 år.« 2. Efter § 14 indsættes: »§ 14 a. Kulturministeren kan yde driftstilskud til statsanerkendte museer til dækning af nedgang i entréindtægter m.v. i forbindelse med indførelse af gratis adgang for børn og unge under 18 år, jf. § 14, stk. 1, nr. 15.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2006. Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Brian Mikkelsen