Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af beredskabsloven (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, foretages følgende ændringer: 1. § 25, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde.« 2. § 25, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode.« 3. I § 27 ændres »amtskommunernes« til: »regionernes«. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Søren Gade