Ændringslov nr. 353 · 2004

Historisk

Lov om ændring af våbenloven\n(Transport af våben m.v. mellem tredjelande)

Lov om ændring af våbenloven\n(Transport af våben m.v. mellem tredjelande)

Dokumentdato: 19. maj 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af våbenloven (Transport af våben m.v. mellem tredjelande) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 26. januar 2000, som ændret ved § 23 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, § 4 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 217 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 7 indsættes : »§ 7 a. Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af de i § 6, stk. 1, nævnte våben m.v. mellem tredjelande, når der er tale om nærmere bestemte modtagerlande. Stk. 2. Det er forbudt at transportere de i stk. 1 nævnte våben m.v. mellem tredjelande, hvis der ikke fra de kompetente myndigheder i afsender- og modtagerlandet foreligger de efter lovgivningen i vedkommende lande nødvendige tilladelser til henholdsvis udførsel og indførsel. Stk. 3. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan meddele dispensation fra de i stk. 1 og 2 nævnte forbud. Stk. 4. Justitsministeren kan bestemme, at stk. 1 og 2 skal gælde våben af enhver art.« 2. § 8, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. § 6, stk. 1, og § 7 a gælder ikke for militære styrker og militært personel som led i den militære tjenesteudøvelse. § 6, stk. 1, gælder endvidere ikke militære myndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik på reparation og vedligeholdelse.« 3. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 1 og § 6, stk. 1,« til: »§ 1, § 6, stk. 1, og § 7 a«. 4. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »På samme måde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder § 7 a, stk. 2.« § 2 Loven træder i kraft den 1. oktober 2004. Givet på Amalienborg, den 19. maj 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Lene Espersen