Ændringslov nr. 474 · 2001

Historisk

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Dokumentdato: 7. jun. 2001Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.« 2. § 4, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, 1) skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 6, og 2) der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 6 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.« 3. § 5 ophæves. 4. § 5 b, stk. 1, affattes således: »Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« 5. § 5 c ophæves. 6 § 5 d affattes således: »§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.« 7. § 76, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.« § 2 Loven træder i kraft den 15. juni 2001. Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Elsebeth Gerner Nielsen