Ændringslov nr. 1289 · 2000

Gældende

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v.

Dokumentdato: 20. dec. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (Afvikling af skyggeafgiften på naturgas og forlængelse af overgangsordningen for bygas m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 945 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999 og senest ved § 32 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Afgiften udgør 196 øre pr. normal m3 (Nm3) gas i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 og 202 øre pr. normal m3 (Nm3) gas fra 1. januar 2002 for gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ). For bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas, udgør afgiften dog: I perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 68 øre pr. Nm3 I perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2002 99 øre pr. Nm3 I perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 125 øre pr. Nm3 I perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 150 øre pr. Nm3 I perioden fra 1. januar 2005 til 31. december 2005 175 øre pr. Nm3 Fra 1. januar 2006 202 øre pr. Nm3« 2. § 2, stk. 2, ophæves. 3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ved den, der afsætter afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissionsselskaber, der har bevilling efter § 10 i lov om naturgasforsyning, samt selskaber, der driver særlige bygasnet.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 4. I § 10, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: »Undtaget herfra er afgiften af gas, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvningen af gasmotorer i forbindelse med produktionen af disse.« § 2 I lov nr. 443 af 10. juni 1997 om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas. (Afgiftsforhøjelser m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 437 af 26. juni 1998 og lov nr. 957 af 20. december 1999, foretages følgende ændring: 1. § 2, stk. 4 og 5, ophæves. Stk. 6-10 bliver herefter stk. 4-8. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. De ændrede afgiftssatser for naturgas og bygas finder anvendelse på den afgiftspligtige mængde gas, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Stk. 4. For løbende leverancer af naturgas og bygas, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra ikrafttrædelsen til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding af den brøkdel af leverancen, hvorefter fordelingen foretages. Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende ændringer af afgiftssatserne den 1. januar 2002 til den 1. januar 2006. Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ole Stavad