Ændringslov nr. 1028 · 2000

Historisk

Lov om ændring af kildeskatteloven

Lov om ændring af kildeskatteloven

Dokumentdato: 22. nov. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af kildeskatteloven (Beskatning af personer i udlandet, der modtager dansk pension) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest ved lov nr. 461 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 A, stk. 3, udgår », såfremt personen i mindst 5 år ud af de seneste 10 år forud for pensioneringen har opfyldt betingelserne for at blive beskattet efter dette afsnit«. 2. I § 5 A, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Givet på Christiansborg Slot, den 22. november 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ole Stavad